Peru
·San Martin valgte de røde og hvide farver, efter sigende Inkarigets farver, til den Peruanske Legion sammen med den opgående sol, der også går tilbage til inkaerne. Flaget blev i 1825 indført i sin nuværende form, uden den opgående sol, på opfordring af en anden berømt frihedshelt, Simón Bolivar. Som det er almindeligt i de tidligere spanske kolonier, bærer det officielle flag, der bruges af regeringen og forsvaret, statsvåbnet i midten.
· Proportioner: 2:3 Indført: 25. februar 1825 Anvendelse: National- og koffardiflag
· Vigtige datoer
i.1532: Spansk styre
ii.1824: Selvstændig republik
· Symbolik: De røde og hvide farver er valgt af San Martin, 'El Liberador' (Befrieren). Flagets farver skal også minde om inkaerne, der havde herredømmet i det meste af Peru, indtil europæiske koloniherrer ankom.