Bahrain
- Bahrain var britisk protektorat fra 1820 til 1971. I henhold til vilkårene i 'General Maritime Treaty' af 1820 indvilgede alle venligtsindede stater i Golfen i at føje hvide borter til deres røde flag, så man ikke ville tage dem for sørøverflag. De forskellige stater ved 'Piratkysten' udviklede derefter flag med forskellige hvide mønstre. I Bahrain føjede man en enkel, hvid stribe til flaget. I 1972 fik flaget sin nuværende form, hvor overgangen mellem hvidt og rødt blev takket for at kunne skelne flaget fra Dubais flag. Der er store ligheder mellem statsvåbnets mønster og farve og nationalflaget.
- Proportioner: 3:5 Indført: august 1972 Anvendelse: National- og statsflag
-
Vigtige datoer:
- 1521: Portugisisk koloni
- 1602: Kong Abbas I af Persien forviser portugiserne
- 1820: Bahrain knytter sig til Storbritannien
- 1971: Selvstændighed
-
Symbolik: Oprindeligt sås et helt rødt flag i Bahrain, symboliserende en muslimsk gruppe kaldet kharijiter, men i forbindelse med aftaler med Storbritannien kom den hvide farve. Der har før været flere takker – takkerne er en måde hvorpå Bahrain adskiller sit flag fra Dubais flag – imellem de to farver men siden 2002 har der kun optrådt 5. Disse 5 takker symboliserer islams fem søjler.
- Bahrains statsvåben: Våbenskjoldet er fra 1932; det er udformet af sheikens politiske rådgiver, Sir Charles Belgrave. Indtil uafhængigheden i 1971 var der en orientalsk krone over skjoldet. Skjoldet bærer samme karakteristisk takkede linje som nationalflaget