Andorra

Andorra
 
  • Fyrstedømmet Andorra, som ligger i Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien, er en af verdens ældste stater. Farverne i flaget genspejler både Frankrig i de blå og røde farver, og Spanien i de gule og røde. Landets symboler blev sidst officielt godkendt 20. juni 1996.
  • Proportioner: 2:3                     Indført: ca. 1866                        Anvendelse: National- og statsflag
  • Vigtige datoer:
    1. Fortid: en af verdens ældste stater
    2. 1278: delt i to til Frankrig og Spanien
    3. 1806: forhenværende flag, todelt flag i farverne gul og rød
    4. 1866: nuværende flag
    5. 1993: suverænitet
  • Symbolik: Den meget kendte trikolore, et flag med tre farver i enten lodrette eller vandrette kolonner, er inspireret fra Frankrigs og Spaniens flag, der har kolonner i både vandret og lodret retning. Den ældgamle todeling ses også i valget af farver, der med de blå og røde farver viser et tilhørsforhold til Frankrig og i gul og rød det samme til Spanien. I centrum af hele flaget ses våbenskjoldet.
    1. Andorras våbenskjold: ligesom flagets farver er våbenskjoldet en spejling af de områder, Andorra har været afhængig af. Skjoldet er delt i kvarterer, hvor Urgel er repræsenteret ved bispehue og -stav, Foix ved de tre lodrette, røde striber, Katalonien ved fire lodrette, røde striber og Bearn ved de to køer. Mottoet lyder: 'Virtus Unita Fortior' - 'Ved fælles hjælp(bliver vi) stærkere”.